Hørelsen har man da hele livet, ikke?

Støj kan føre til høretab

For mange mennesker opfattes hørelsen som noget permanent, en konstant som ikke ændrer sig – så hvorfor skulle man få den testet? Det kan godt være der lige kortvarigt var noget ringen for ørerne efter den der koncert, men det var jo væk igen efter et par dage, ikke? Med den bemærkning indkapsler Nikolai Bisgaard, Vice President for GN Hearing, en af de store udfordringer, som gør at mange mennesker går rundt med et ubehandlet høretab.

hørelsen barnI Danmark alene er der omtrent 800.000 mennesker der har nedsat hørelse. Vi vil gerne blive klogere på, hvad det vil sige at have et høretab og hvad der kan gøres for at sætte fokus på det. Derfor har vi interviewet Nikolai Bisgaard, som har mange års erfaring fra høreapparat-branchen. Han arbejder blandt andet med Public Affairs i GN Hearing og sidder med i Brancheforeningen.

Hvis vi skal vende tilbage til koncerten, og din ringen for ørerne, så er det da også rigtigt, at man ikke nødvendigvis får en høreskade af den ene koncert, påpeger Nikolai Bisgaard, og ønsker ikke at skabe en skræmme-kampagne, men han fremhæver at der er set mange eksempler på unge mennesker der efter at have stået foran en højtaler til en koncert faktisk har udviklet et permanent høretab.

Derudover er der også fundet en vis sammenhæng mellem den samlede mængde af støj, man udsætter sine ører for gennem ungdommen, og hvor tidligt i livet man udvikler en høreskade.

Hvad gør I for at sætte fokus på høretab og rejse flaget for at passe på hørelsen?

”Vi har blandt andet deltaget på Folkemødet i en lang årrække med ’Pas på Hørelsen’ i samarbejde med Dansk Musiker Forbund, hvor vi har musikere til at fortælle om, hvordan det er gået galt for dem,” forklarer Nikolai.

Han fremhæver at musikere og børnehavepædagoger er nogle af de faggrupper, der er hårdt ramt af høreskader. Han fortæller desuden, at de gav mulighed for at folk kunne få lavet en høretest på Folkemødet og at de lavede en opstilling, hvor man kunne indstille et headset til at spille musik i det lydniveau, man selv ville høre i normalt. Herefter kunne de besøgende sætte headsettet på en mannequin-dukke, som udregnede hvor lang tid i løbet af en dag, man måtte udsætte sine ører for det valgte lydniveau, hvis man ville undgå at udvikle en høreskade.

Hvad kan man ellers gøre for at øge fokus på høretab?

”Formanden for Dansk Høreforening, som i øvrigt selv har en høreskade, ynder at sige at man i skolen bliver undervist i både sund kost og sikker sex, men aldrig nogensinde hører et ord om, at man faktisk også skal passe på sin hørelse,” fortæller Nikolai, og understreger, at der er meget der tyder på at det ville være gavnligt at sætte ind med information i skolerne, så børn lærer helt fra de er små, at hørelsen skal vare hele livet og man skal passe på den.

Nikolai uddyber, at de desuden igennem en længere årrække har forsøgt at få forskellige organisationer i tale for at skabe et fælles fodslag og arbejde for at få hørelsen sat på skoleskemaet, ligesom sund kost og sikker sex er en del af den almene folkeskole undervisning i dag. Men det er ikke lykkedes endnu.

Som repræsentant for høreapparat-branchen, hvad er så din interesse i at forebygge høreskader?

”Det er et spørgsmål, jeg ofte har fået og jeg plejer at sige, at vi egentlig har rigeligt at gøre med at lave gode produkter til dem, der allerede har udviklet en høreskade. Så vi vil bare gerne have at folk kan have en god hørelse så længe som muligt. Det er ikke sådan, at vi mister vores eksistensgrundlag, for der vil stadig være den naturlige udvikling, at mennesker hører dårligere med alderen,” forklarer Nikolai.

Han fortsætter, at det typisk er hos folk i alderen 60 år og opefter, at det bliver meget tydeligt, at de har et problem med hørelsen. Det er dem, der som oftest kommer ind og får lavet en høretest og efterfølgende kommer til at mærke glæderne ved at få et høreapparat.

Han understreger dog også, at det ikke ligger i kortene at høreapparater kommer til at få folk til at se smartere ud og at en af barriererne netop er, at høretab og høreapparater bliver associeret med den ældre del af befolkningen – det er ikke noget man som ung kan identificere sig med, det med at have et høretab eller at skulle bruge høreapparat.

Har I mærket nogen forskel efter der i nationale medier kom fokus på unges høretab på grund af for høj musik i headsets? Har I fået flere yngre mennesker til høretest af den årsag?

”Nej, det har vi egentlig ikke mærket noget til. Det man skal forstå er, at det drejer sig om dosis. Der er tale om mange timers påvirkning over en årrække. Det kommer snigende stille og roligt, ” forklarer Nikolai om høretabet og understreger, at det kun i meget sjældne tilfælde, som fx efter en ulykke, vil være tilfældet at man oplever en pludseligt opstået høreskade eller høretab.

Oftest er det i de nære relationer, man mærker det først, fremhæver Nikolai, gennem et eksempel med en 45-årig familiefar, der oplever at hans børn oftere og oftere må sige ”Mor, kan du ikke lige sige til far, at…” fordi de efterhånden har opgivet at råbe ham op. Det er irriterende for både far, mor og børnene og det er sådan noget, der kan få folk til at indse, at der er et problem og at de må få hørelsen testet.

Vi hørte tidligere, at der er mange mennesker som går rundt med et høretab uden at gøre noget ved det – hvad kan konsekvensen være ved det?

”Der ser ud til at være en sammenhæng mellem folk der ikke får gjort noget ved et høretab og udviklingen af demens og depressioner. Når du flere gange har oplevet at blive spurgt i Øst og selv svarer i Vest, fordi du ikke har hørt hvad der blev sagt, så bliver det pinligt og så vælger du til sidst at trække dig tilbage fra lignende sociale situationer og bliver isoleret,” forklarer Nikolai, men understreger, at det ikke er fuldt ud videnskabeligt underbygget endnu. Der er tale om en indikation. Men den er til at forholde sig til.

Er der noget vi kan lære af andre lande?

”Der er nogle lande, hvor man er begyndt at indføre screening af børn. Det vil gøre en forskel, at man indfører høretest af børn, som noget der sker helt automatisk, ” påpeger Nikolai, men forklarer at udfordringen er, at det er en meget synlig udgift at indføre høretest, mens det kan være lidt sværere at få øje på gevinsten for beslutningstagerne.

Jeg håber, at det her indlæg kan være med til at skabe opmærksomhed, og at du er blevet klogere på problemstillingen. Det blev jeg i hvert fald og jeg håber, at du vil være med til at sprede budskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *